Udøde

Spøgelser, genfærd, zombier og andre udøde skabninger er en realitet i denne verden, men forskellige kulturer har forskellige forklaringer på, hvorfor de eksisterer, og hvad man skal gøre ved dem. 
Forklaringerne er ofte af religiøs karakter. I denne artikel uddybes Rhûnors forskellige kulturers og religioner opfattelse af de udøde. 

Præster (clerics og lignende classes) af gode guder er de ubestridt bedste spøgelses- og zombiebekæmpere i alle kulturer. Derfor er det vigtigt for en spiller med en præste-karakter  at sætte sig nøje ind i sin religions syn på udødskab. 

I Gaia-mytologien

I Gaia-mytologien, som er dominerende i Det Midterste Hav, opfattes udøde som en grov forbrydelse mod balancen mellem liv og død. Selv præster af dødsguden Corûth (som er Neutral Evil) får ikke rebuke undead, men turn undead i stedet for, og er måske netop de mest kompromisløse bekæmpere af de udøde, idet det er Corûth arbejde som gud at varetage døden og sørge for, at de døde forbliver døde. 
"Uden mørke, intet lys. Uden død, intet liv." Lyder et velkendt ordsprog for de Gaia-troende. Det knyttes især til Corûth, anvendes blandt andet ved begravelsesritualer og tjener til at minde folk om balancen mellem lyset og mørket, mellem livet og døden; at det ene ikke kan eksisterere uden det andet. 
Netop derfor er skabelse af udøde strengt forbudt i lande, hvor Gaia-mytologien er dominerende. Ved døden skal liget brændes for at forhindre, at sjælen kan vende tilbage til kroppen. 
Det er desværre et kendt fænomen, at døden ikke altid forløber, som den burde, selv uden en necromancers indblanding. Dette betyder at vildfarne sjæle kan blive hængende i denne verden, efter de er døde. 
Alle udøde – hvad end de er skabt af en necromancers magi eller ved overnaturlige fænomener – opfattes som forpinte sjæle, som man skal befri. Dette gøres ved at sende sjælen tilbage til Kosmos, hvor den oprindeligt er kommet fra. Enten ved at slå sjælen "ihjel" (i tilfælde af spøgelser) eller ødelægge den krop, som den har besat. 

I Dalrirs religion (Skæbnetroen) 

Med skæbnen som det mest dominerende begreb i denne trosretning, kommer man  ikke udenom det, når man taler om de udøde. 
Dit vigtigste lod i livet er at fuldføre din skæbne, om den så er af glorværdig karakter eller ej. Hvis du ikke lykkes i det, risikerer du, at din sjæl bliver hængende i verden efter døden for at fuldføre det, som du ikke fik gjort. Det virker måske paradoksalt, når skæbneguderne har fastsat ens skæbne på forhånd – men dødstidspunktet er også fastsat på forhånd, og døden "overtrumfer" skæbnen i livet. Det betyder, at man kun har et uvist tidsrum at forsøge at udleve sin skæbne i. Hvis man ikke lykkes i det, og er ens skæbne forbundet med stærke følelser eller vigtige events, risikerer man at fortsætte med at udleve den i døden.
Der er to måder at bekæmpe denne type udøde på; du kan gøre som præsterne generelt gør og sende dem bort fra verden ved at "dræbe" dem, eller du kan hjælpe den uforløste sjæl med at fuldføre sin skæbne, hvis du finder ud af, hvad der har fået sjælen til at blive hængende. 

Dette gælder dog kun udøde, som har en "vilje". Viljeløse skabninger som zombier og skeletter ses generelt kun som en plage (et resultat af necromancy) som man skal bekæmpe. En stærk necromancer kan også trække på de uopfyldte skæbner og hente sjæle tilbage til verden for at skabe stærkere udøde og udnytte dem. Disse sjæle bør man også sende væk, da de for det første ikke er blevet hængende af egen vilje, og de generelt har et ondsindet foretagende, som man helst vil undgå at få opfyldt.

I Ozyraks religion (animatisme) 

Ozyrakkerne har et langt mere afslappet og materialistisk forhold til de fleste ting, og dette inkluderer faktisk også de udøde. Som beskrevet i artiklen om religion i Ozyrak, opfattes livet som tre forskellige former, drevet af hhv. positiv-, negativ - og magisk energi. Hermed sker der en afmystificering af udødskab, der ikke opfattes som godt, ondt eller forpinte sjæle, men blot som skabninger af negativ energi. 
Animatoren har givet nogle mennesker evnen til at bruge magi, dermed også trække på positiv og negativ energi, og igennem dette animere en krop med negativ energi. Dødelige magikere kan ikke, på samme måde som Animatoren, bruge positiv energi til at animere kroppe, dermed er personer skabt af positiv energi (levende væsner) højere stillet end udøde og golems. De ses i høj grad som et redskab, en slags slaver for de levende. 

Hvis en lærd Ozyrak skal forklare konceptet bag de udøde, som har en "vilje", vil han ikke tale om "hvileløse sjæle" eller "uopfyldt skæbne", sådan som de andre religioner ville. Han ville forklare det ud fra, at negativ energi kan lave en spejling/skygge af den positive energi (eksempelvis spejling følelser, som den udøde har haft i livet), på samme måde, som Skyggeplanet laver en spejling af den materielle verden. 
Dette betyder, at man kan kontrollere eller dræbe en udød uden moralske og etiske skrubler. 
Som en naturlig konsekvens af denne overbevisning, kan præster af Animatoren (Lawful Neutral) som oftest selv vælge mellem rebuke og turn undead. 

Den jævne befolkning i Ozyrak er lidt mere overtroisk anlagte. Der hersker eksempelvis den overbevisning, at man kan skabe en hvileløs sjæl (som fx et spøgelse) ved at ødelægge en krukke med et balsameret hjerte eller et gravmonument. Det er ud fra den opfattelse, at hjertet balsameres for at redde sjælen (livsenergien) fra Den Store Fortærrer, når en person dør. 

Den positive energi, som Animatoren har givet et væsen ved dets fødsel, opbruges langsomt, hvorimod den negative og den magiske energi tilsyneladende varer evigt. Derfor siges det, at en person kan opnå evigt liv gennem at erstatte sin positive energi med negativ energi, hvis han (gennem et krævende ritual) gemmer sin livsenergi et sted udenfor kroppen i et såkaldt phylactery. 
Der eksisterer dog kun få historier om folk, der rent faktisk har forsøgt sig med dette. 
 

Udøde

Rhûnor juliebraad juliebraad