Ozyraks religion

I modsætning til de nordligere folkeslag, har ozyrakkerne ikke et komplet verdensbillede, hvor alt giver mening og er i balance. Deres religion bærer præg af den ret usammenhængende kultur i landet; Der er ingen fyldestgørende forklaring på meningen med livet, døden eller verden i det hele taget. Tilsyneladende er alting et resultat af tilfældige sammenstød. Om det er fordi ozyrakkerne er et kaotisk folkefærd, der har nemmest ved at opfatte verden på denne måde, eller om de netop er på denne måde, fordi de mangler en meningsfyldt eksistensopfattelse – ja, det er op til fortolkning. Gennem tiden har man forsøgt at missionere i landet og udbrede den omnisciente Gaia-tro, men det er aldrig rigtig lykkedes for nogen, så måske har de virkelig ikke brug for det. Ozyrakkerne ryster som regel på hovedet af folk nordfra og deres balance-vrøvl. Hvorfor skulle man dog værdsætte døden, og hvorfor skulle man dog tilbede en gud, der ikke lader én bestemme sin egen skæbne?

Livet…
Verden blev skabt på et tidspunkt, ingen ved hvorfor eller hvordan. Ej heller, hvad der var før (og det er vel i grunden lige meget). Her fandtes dog en gud, kaldet Animatoren, der ses som skaberen af alle levende væsner. Han skabte det første menneske ved at bygge en krop af knogler, kød, blod, hud og tråde til at holde det hele sammen med. Spørger man en præst eller en magiker vil de sige, at der findes tre former for liv: Den positive energi, den negative energi og den magiske energi. Altså findes der levende, udøde og golems. Alle disse har animatoren skabt, bare fordi han kunne. Det var hans agenda at skabe liv for at udfordre sine egne evner, og han vil til hver en tid prøve at overgå sig selv. Derfor er nogle levende væsner stærkere og klogere end andre.

…Og døden
Når kroppen dør vil den gå i forrådnelse, fordi Den Store Fortærer kommer og æder kroppen, med det formål at fortære sjælen. Sjælen er livsenergien, som Animatoren har placeret i hjertet, og hvis man ikke ønsker at ens sjæl skal ædes op, må ens nærmeste redde hjertet ved at gemme det i en krukke med konserverende olie. Rige mennesker får gerne balsameret hele kroppen, så intet af den bliver fortæret. Hvis sjælen bevares, får den døde lov at hvile i fred og drømme for evigt. Hvis sjælen fortæres er det hele slut. Et balsameret hjerte, der forstyrres (fx hvis krukken bliver ødelagt) kan blive til en hvileløs sjæl, der flakker omkring, så disse krukker er behandlet med største respekt. Der er dog stor forskel på de hvileløse sjæle, og så de udøde, er der vækket ved hjælp af necromatisk magi. Som nævnt før, er negativ energi også en del af animatorens værker.
Der er ikke nogen egentlig gud for døden. Hvis du dør, er det fordi din krop holder op med at fungere, der er ikke mere i det.

Guderne
Der er tre store guddomme i ozyrakisk kultur. To af dem er allerede nævnt, da de har betydning for opfattelsen af liv og død. Udover disse er værd at nævne Solens Profet, som umiddelbart intet har at gøre med de to andre, men alligevel har fået mange følgere i Ozyrak. Troen på engle, dæmoner og lignende stærke væsner udefra er også almindelig. Flere af de store, rige familier har ”husguder” i form af disse væsner, som, de mener, yder særlig beskyttelse overfor netop deres familie og tilbedes på dette grundlag.
Der eksisterer også en gud for søfolk, som især de ozyraske pirater bekender sig til. 

Ozyraks religion

Rhûnor juliebraad juliebraad