Gaia-mythologien, overblik

Gaia-mythologien, eller Gaia-troen tager sit navn fra den ene af de to "øverste" guder i denne religion. Disse guder kaldes Gaia og Kosmos, og selvom der skelnes mellem dem i navne, er de egentlig ikke to separate guder, men to alen af et stykke, der både er afhængig af hinanden i eksistens, men også er i evig kamp. Det er også mere end guder, for religionen danner hele grundlaget for eksistensopfattelsen, verdens- og livssynet hos de troende. Af samme grund afbilledes guderne aldrig som væsner, men kun i form af symboler; Gaia afbilledes som en vulkan og Kosmos afbilledes som en stjernehimmel. Gaia-mytologien, (som den egentlig noget misvisende kaldes af ikke-troende) er dominerende i Kivarra, Anestos, Mildroth, Mithorea og Varathiel, dog med afvigelser i fortolkningen.

Her tages udgangspunkt i, hvordan religionen opfattes og praktiseres i Kivarra, Anestos og Mildroth, da det er den oprindelige fortolkning. 
Anestos har "reformeret" religionen, og har dermed afvigelser i fortolkningen af Gaia og Kosmos, hvilket vil blive uddybet i artiklen derom. 

​​​​​Skabelsen
Før Gaia og Kosmos, var der intet. Hvis der eksisterede noget, er det ikke en form for eksistens, som væsner i den nuværende verden kan begribe. Legenden fortæller, at Gaia og Kosmos var ét, og derfor var de intet, for hvis materialitet og antimaterialitet er én og samme ting, eksisterer der ingen forskelle i verden, og uden forskelle er der ingenting. Anyparxia kaldes denne intethed i legenderne.
Da Gaia og Kosmos skiltes, blev Gaia til alt det materielle og Kosmos til alt andet. Sådan har Verden været siden da.

Gaia 
Hovedartikel: Gaia 

Gaia er, simpelt opfattet, en form for moder jord. Hun er alt det materielle, skabelse, ødelæggelse, døden, livet, naturen. Gaia rummer alle elementer, samt de mere abstrakte elementer godhed og ondskab, kaos og orden. Selvom hun ikke afbilledes som kvinde, omtales hun altid i hunkøn, hvilket nok har rod i, at alt liv er opstået fra hende, at hun har ”født” alle jordens væsner.

Kosmos 
Hovedartikel: Kosmos 

Hvis Gaia er livet og lyset, er Kosmos mørket og fraværet af liv. Bemærk netop, at Kosmos ikke benævnes som døden, fordi døden er en del af livet, og Kosmos har intet at gøre med liv. Livet og døden er begyndelse og slutning, og hører begge dele Gaia til, Kosmos er bare tomhed og uendelighed. Han omtales som hankøn og afbilledes altid som en stjernehimmel. Han er alt det, der ligger udenfor Gaia, det store, uendelige, tomme verdensrum. Kosmos er antimaterialitet, som netop ikke er Anyparxia, men blot det modsatte af materialitet.

Den bedste måde at forstå Kosmos på, er dog i sammenligning med Gaia, for de to guddomme opfattes altid i forhold til hinanden som binære modsætninger.

Hvis Gaia er…

Er Kosmos…

Liv og død

Fraværet af liv, udødelighed

Begyndelse og slutning

Uendelighed

Positiv energi

Negativ energi

Lys

Mørke

Materialitet

Antimaterialitet, metafysik

Kroppen

Sindet, sjælen

Skabelse og ødelæggelse

Tomhed


Livet og døden 
Sjælen er fra Kosmos og kroppen er fra Gaia, men det kræver både sjæl og krop at skabe liv. Når kroppen dør, bliver den en del af Gaia igen, mens sjælen går tilbage til Kosmos. Sjælen husker ikke længere noget af det, den var eller oplevede, mens den var levende. Der er ikke en opfattelse af, om sjælen bliver fordelt til gode eller dårlige steder, alt efter hvordan man har levet sit liv. Belønningen for at leve ”godt”, i overensstemmelse med Gaias vilje, kommer udelukkende gennem livet selv og ikke efter. Døden er en del af livet, for der kan ikke være en begyndelse uden en slutning. Derfor skal dødelige ikke forsøge at lave om på dette gennem magi, hverken ved genoplivning af afdøde eller skabelse af udøde. Det skaber ubalance og ses som en stor forbrydelse mod selve grundlaget for livets eksistens.
Ind i mellem bliver dødes sjæle dog alligevel hængende i Gaias verden som spøgelser, og det er så præsternes opgave at rette op på det og sende dem væk. Der er forskellige teorier om, hvorfor døden ikke altid forløber, som den skal.

Magien
Det er en udbredt forståelse, at Arcane magi er fra Kosmos, og Divine magi er fra Gaia, selvom det kan lade sig gøre at trække på guddommelig magi hvis man tilbeder Kosmos, og det kan lade sig gøre at bruge negativ energi ved at trække på Gaias magi, så det er ikke helt så simpelt. Dette forsvares med, at Gaia og Kosmos både er adskilte og dog stadig indeholder en del af hinanden.

På grund af den meget naturnære religion og kultur er skolerne Transmutation og Evocation de mest udbredte i Kivarra. Conjuration er især populært blandt wizards, der tilbeder eller har interesse for Kosmos. Necromancy er den ubestridt mindst anvendte skole af magi, fordi udøde er forbudte.

Gaias aspekter
Alle folkeslag, der bekender sig til Gaia, tilbeder også seperate "aspekter" af hende. Hos dværgene og hos elverne har det tendenser til at være elementer (så som jord, vand, ild, luft, liv, død), hos menneske er aspekterne blevet til deciderede "guder", der personificerer et eller flere af Gaias aspekter. 
 I Kivarra og de andre østlige lande er alle "aspekter" ligestillede under Gaia og balancen mellem dem spiller en stor rolle. I Anestos er der en anden opfattelse af "guderne", der dog basalt set har samme alignments og domains som i Kivarra, men der er væsentlige forskelle i fortolkningen af de religiøse tekster og endda er nogle af legenderne anderledes.

Læs mere i "Religion i Kivarra" og "Religion i Anestos". 

Gaia-mythologien, overblik

Rhûnor juliebraad juliebraad