Elvernes religion

Det fortælles, at i tidernes morgen, da verden blev skabt, fandtes der kun nat og dag, og jorden blev befolket af væsner, der var enten gode eller onde. Om natten herskede månen, Ishaal, og de onde væsner, om dagen solen, Eslon, og de gode væsner.
Hver dag så månen med længsel på solen fra sit eksil. Solen havde et langt mere brændende og varm skær, der var som guld, hvor hendes blot var som sølv. Hun blev forelsket i solen og begærede ham, et begær så stærkt, at det brød hende fri fra sit eksil. Men solen elskede ikke månen, og derfor flygtede han fra hende. Da natten og dagen er lige stærke og lige lange, var solen lige så hurtig som månen, så månen kunne ikke indhente ham. De jagtede hinanden både over og under jorden. Men da solen og månen i et kort øjeblik begge var over horisonten, skete det, at der skabtes flænger mellem nat og dag. I denne flænge fødtes væsner, der hverken var gode eller onde, fordi de både kendte til solen og månen. Flængen før dagen kaldtes daggry og flængen før natten kaldtes tusmørke. Siden har det været sådan, og siden har de væsner, der indeholder lige dele lys og mørke, befolket jorden.

Således lyder legenden, der ligger til grund for trosretningen hos elverne på det nordlige kontinent.
Sidenhen er kommet guder for de fire vigtige tidspunkter af døgnet: Daggry, Dag, Tusmørke og Nat.

Solen tilbedes ikke længere som guddom, da han er nu er splittet i tre seperate guddomme for tre tidspunkter af ”dagen”. Månen, Ishaal, er blevet gudinden for natten, men er for elverne en gud, der associeres med det onde, og er derfor ikke velanset at bekende sig til.

Elverne mener desuden, at der findes et folk, kaldet ”Ishaals børn”; en slags mørke-elvere, der ikke tåler solens lys og derfor tilbeder Ishaal. De skulle eftersigende være ondsindede skabninger og leve i det dybeste mørke under Kæmpens Kæbe.

De fleste andre racer anser dette for at være en elver-legende, og tror ikke på, at sådanne skabninger eksisterer.

Nûa: Gudinde for daggryet (solopgang),
Betyder: ”daggry” (Direkte oversat: Lysets opvågnen), betegner tiden fra solen viser sig over horisonten, til den er helt fremme.
Associeret med: Himmel og skyer, genfødsel, vand, musik, divination. Farven orange.


Beál: Gud for dagen, eller solen.
Betyder: ”dag”, (direkte oversat en forvanskning af ordene ”levende (sol-)lys”) i betydningen for tiden mellem solopgang og solnedgang. Solen hedder Eslon, Konge af lys og ild.
Associeret med: Lys magi (healing), solen, naturen, liv, frugtbarhed, ild, beskyttelse. Farverne guld og hvid.


Idurias: Gud for tusmørket (solnedgang),
Associeret med: Tusmørke, jagt, den mørke/vilde natur, mystik, alfer og feer, druidemagi. Farven blå.


Ishaal: Gudinde for natten, eller månen.
Betyder: ”Måne”. (Direkte oversat en forvanskning af ordene ”Sølvklædt dronning”). Betegner dermed ikke natten som tid, men månen, hvis lys ikke er kraftigt nok til at oplyse himlen.

Associeret med: Mørk magi, månen, trolde og orker, varulve, necromancy – og sortelvere. Farverne sølv og sort.

Elvernes religion

Rhûnor juliebraad juliebraad