Sephalus fra Tarlis

Swashbuckler, holy liberator, lykkeridder dedikeret til Nenastys, skyld i en masse problemer, som han siden har prøvet at løse.

Description:

Swashbuckler/Holy liberator

Bio:

Sephalus er født i byen Tarlis på øen Xyrikon i Anestos. Hans forældre er Tiago og Sophia, og han er storbror til Daedalus.

Sephalus voksede op som søn af en fattig fisker i det strikse anestianske samfund, hvor der er ikke er mange muligheder for en fiskersøn (andet end at blive fisker som sin far). Han drømte om et liv som eventyrer og lyttede ofte til sømændenes historier nede ved havnen.

Som helt ung mødte han skøgen Erena, som lærte ham noget om livets glæder og introducerede ham til gudinden Nenastys.
Da borgerkrigen i Anestos brød ud, var Sephalus bange for at blive indkaldt til Ramaccars hær, og stak derfor af til Kivarra.

Her startede hans eventyr.

Vigtigste oplevelser for Sephalus og hans bedrifter gennem scenariet:

- Hjalp med at befri Edesia for varulvene.
- Blev smittet med varulveforbandelsen. Nenastys besøgte ham i en drøm og lovede at hæve forbandelsen, til gengæld for, at han afleverede et gyldens æble til Menarias ypperstepræst i Kivanoxys.
- Æblet var forbandet og viste sig senere at være et led i Elazyns plan.
- Blev opsøgt af sin tidligere kæreste, Celia, som var gravid. Sephalus gav hende penge, men ville ikke slå sig ned og gifte sig med hende. Celia har siden fået barn og bor i Aivahlis kirke i Edesia.
- Hjalp med at stoppe Flosvios´ udbrud, og skaffede to af tre nøgler til at finde Noxys Hjerte.
- Hjalp med at redde Oraklet fra Det Blå Bjerg fra Ramaccar og Azalea. Blev holdt fanget hos Azalea og tortureret, men flygtede.
- Drog ind for at finde Skovens Orakel og høre Profetien om Det Skyggefulde Træ.
- Blev igen besøgt af Nenastys i en drøm og blev givet magiske evner som “undskyldning” for at Nenastys havde snydt ham med æblet.
- Tog tilbage til Xyrikon, under støtte fra Neva Scaevola, startede et oprør og befriede øen fra Ramaccar og Azalea i samarbejde med nye allierede.
- Hjalp Ramaccars hustru og børn væk fra øen og iscenesatte sin egen død.

Andre fakta:

Sephalus var meget gode venner med Heron.

Sephalus er nævnt i “Det Tredje Orakels profeti om Den fortabte søster”.

Han kan ikke fordrage Gaia-præster.

Sephalus fra Tarlis

Rhûnor juliebraad juliebraad